Hygiejne

Svømmehallen har regler for din hygiejen, før du går i bassinet. Følger du reglerne, bidrager du til et godt vand- og luftmiljø. Dette gælder for børn som voksne. Hvis du har et barn, der går til svømning, er det dit ansvar, at lære dit barn at følge reglerne for god hygiejne.

Før du går i svømmebassinet, skal du vaske dig grundigt på hele kroppen med
sæbe - uden badetøj.
Vær særlig omhyggelig ved de røde markeringer som vises på tegningen i
omklædningen/baderummet.
Hvis du har været på toilettet, skal du vaske dig igen.
Har du åbne sår eller smitsomme sygdomme, må du ikke benytte svømmehallen.
Fodvorter smitter let i en svømmehal. Hvis du har fodvorter, skal du få dem behandlet
hos en læge. Generelt smitter de hele tiden og især når de bløder. Tal med din læge
om, hvordan du skal forholde dig til det at gå i svømmehallen, når du har fodvorter.


I svømmehallen

Vi er mange, der benytter svømmehallen. Af hensyn til sikkerheden og andre mennesker er det en god ide at følge disse regler:

Løb ikke på gulvet. Gulvet kan være glat, så du let falder og slår dig (...eller dine tænder)
Skub ikke andre i vandet - heller ikke for sjov.
Hold ikke andre under vandet eller hold fast i dem. Det kan være meget ubehageligt for
den anden og de kan få vandskræk.
Du må ikke springe på hovedet i bassinet i den lave ende, da det ikke er dybt nok.


I baderummet

Børn på 7 år og derover klæder om sammen med eget køn.

Ejendele og værdigenstande m.m. opbevares på eget ansvar.

Når du vasker dig før og efter besøg i svømmehallen, skal du selvfølgeligt bruge den
tid det kræver for at blive ren. Men heller ikke mere, det gælder om at spare på vores
vand.

Aflysning af svømmeundervisning

Der kan forekomme aflysninger af forskellige grunde, som svømmeklubben ikke har indflydelse på.
Svømmeklubben kompenserer ikke for disse timer.
Ejstrupholm Svømmeklub - ESK | Vestergade 50 | 7361 Ejstrupholm | CVR 33813570