Forældre i svømmehallen 

Det er helt i orden, at I som forældre er med i svømmehallen. Vi har stor forståelse for, at det er rart at kunne holde øje med sit barn under undervisningen. Og meget naturligt, ønsker man kun sit barn det bedste og det kan derfor være fristende at hjælpe til imens undervisningen står på. I skal dog huske, at det ikke altid er lige godt for jeres barns undervisning.

Børn kan let lade sig distrahere, og især hvis far eller mor sidder på kanten og kommenterer på sit barns svømning. 


Vi vil fra bestyrelsen henstille til, at forældrene ikke opholder sig i svømmehallen, mens børnene træner. Det er trænernes erfaring, at det forstyrrer børnene og deres indlæring hvis deres forældre er til stede. Derfor bedes i opholde jer i publikumsrummet indtil jeres barn er færdig på holdet. Det er muligt, at tale med instruktøren mellem holdene.

Omklædning 
De børn der skal have hjælp af forældrene til omklædningen, bedes være opmærksomme på, at der kun må være mødre i pigeomklædningen og fædre i drengeomklædningen.
 
Nyttige ting at have med til svømning
Det anbefales at købe nogle svømmebriller(ikke dykkerbriller), således at tilvænningen sker hurtigere. Børnene vænner sig hurtigere til chlorvandet og de har større mulighed for at orientere sig under vandet.

Tætsiddende badedragt/badebukser  kan ligeledes anbefales da man får en større bevægelsesfrihed, og desuden bliver vandmodstanden mindre, så man bruger mindre kræfter på at bevæge sig.

Et håndklæde til at tørre sig med efter man har vasket sig under bruseren, således at man ikke bliver kold og kommer til at sidde og fryse inden undervisningsstart.


Sikkerhed
Pga. sikkerheden i svømmehallen har vi besluttet, at børnene ingen adgang har til svømmehallen, før instruktøten henter dem på trappen ved omklædningsrummene.

Det er vigtigt, at instruktøren på dit barns hold får besked om sygdom eller specielle hensyn, der skal tages. Dette kan være epilepsi, diabetes, ADHD, asberger, autisme eller andre vigtige ting. Dette skal oplyses for, at instruktørere og hjælpere kan handle rigtigt i forhold til dit barn.

Alle smykker o.l. skal aftages inden svømmeturen.


Mobning
Vi tidligere haft problemer med hærværk og mobning i svømmehallen.
Vi er desværre nødsaget til, at gøre opmærksom på, at upassende opførsel af denne art vil medføre øjeblikkelig bortvisning fra svømmehallen og udelukkelse for resten af sæsonen.

Udmelding
Til sidst en lille påmindelse - hvis man ønsker at stoppe på holdet, så vær venlig, at give besked til en fra bestyrelsen, så kan et andet barn på ventelisten få pladsen. Det er muligt, at få kontingentet tilbage igen hvis barnet ikke ønsker at gå til svømning mere efter de 2 første gange.

Foto
Vi forbeholder os ret til at tage holdfotos og fotos ved arrangementer/stævner. Disse billeder bruges på vores hjemmeside og FB.  Ønsker man ikke, at der bliver taget billeder af sig selv eller ens barn sendes en mail til et medlem af bestyrelsen med oplysninger om barn/forældre og så vil vi naturligvis tage hensyn til ønsket om at være anonym på vores hjemmeside.

Svømmevinger

Der er både fordele og ulemper forbundet med brug af flyderedskaber i forbindelse med svømning. Læs mere om de mest gængse flyderedskaber her:

Dette afsnit er udarbejdet i samarbejde med:




Opdriftsmiddel:
Svømmevinger

Formål: At holde dit barn oppe  

Fordele:

  • Større selvstændighed for dit barn
  • Tryghed for dig som forælder, hvis du selv er en usikker svømmer, eller hvis du har mere end et barn med i vandet på samme tid.

OBS! Tænk dig godt om ved kysten, hvis du har flere børn med i vandet. Strøm, vind og bølger river let dit flydende barn med sig og væk fra dig, så pas på!

  • Der kan med svømmevinger laves mange forskellige aktiviteter også på dybt vand.
  • Svømmevingerne falder ikke af, hvis størrelsen passer til barnets størrelse

Ulemper:

  • Dit barns hoved holdes over vandet, så dit barn ikke lærer at få hovedet under vand.
  • Dit barn kan ikke dykke helt under vandoverfladen fx efter spring fra bassinkant eller efter løft fra dig som forælder.
  • Svømmevingerne sidder fast på dit barn, som derved får en oplevelse af at kunne svømme, uden reelt at kunne det. Det giver en falsk tryghedsfølelse, og dit barn får en forskrækkelse ved hop i vand uden, da dit barn ikke er bevidst om svømmevingernes funktion.
  • Uhensigtsmæssigt udgangspunkt for at lære at svømme, da dit barn står lodret i vandet.
  • Armenes bevægelighed er begrænset og bevægelsesfriheden indskrænket.

OBS! Du kan som forældre foranlediges til at tro, at der nu ikke er fare på færde, hvorved du slækker på din opmærksomhed. Du skal altid uafbrudt holde øje med og være tæt på dit barn, når det er i vandet!

OBS! Tænk dig godt om ved kysten, hvis du har flere børn med i vandet. Strøm, vind og bølger river let dit flydende barn med sig og væk fra dig, så pas på, vurder forholdene og hav som udgangspunkt kun et barn med i vandet ad gangen.



Opdriftsmiddel: Svømmebælte

Formål:At holde dit barn oppe

Fordele:

  • Større selvstændighed for dit barn
  • Tryghed for dig som forælder, hvis du selv er en usikker svømmer, eller hvis du har mere end et barn med i vandet på samme tid.

OBS! Tænk dig godt om ved kysten, hvis du har flere børn med i vandet. Strøm, vind og bølger river let dit flydende barn med sig og væk fra dig, så pas på!

  • Giver dit barn en oplevelse af at kunne svømme og udforske vandet på egen hånd.
  • Der kan med svømmebælte laves mange forskellige aktiviteter også på dybt vand.
  • Svømmebæltet falder ikke af, hvis det er korrekt lukket.


Ulemper:

  • Svømmebæltet sidder fast på dit barn, som derved får en oplevelse af at kunne svømme, uden reelt at kunne det. Det giver en falsk tryghedsfølelse, og dit får en forskrækkelse ved hop i vand uden, da barnet ikke er bevidst om bæltets funktion
  • Dit barn kan ikke dykke helt under vandoverfladen fx efter spring fra bassinkant eller efter løft fra dig som forælder.

OBS! Hvis svømmebæltet er for stort eller sidder forkert, kan det give så meget opdrift omkring maven, at dit barn i maveliggende stilling ikke kan løfte hovedet til vejrtrækning, så hold øje hermed!

OBS! Du kan som forældre foranlediges til at tro, at der nu ikke er fare på færde, hvorved du slækker på din opmærksomhed. Du skal altid uafbrudt holde øje med og være tæt på dit barn, når det er i vandet!

OBS! Tænk dig godt om ved kysten, hvis du har flere børn med i vandet. Strøm, vind og bølger river let dit flydende barn med sig og væk fra dig, så pas på, vurder forholdene og hav som udgangspunkt kun et barn med i vandet ad gangen.




Opdriftsmiddel:Aquaorm

Formål:At dit barn aktivt holder sig oppe ved hjælp af aquaormen.

Fordele:

  • Dit barn holder aktivt fast og oplever, hvad der sker, hvis der slippes.
  • Større selvstændighed i vandet.
  • Sjovt legeredskab med mangfoldige anvendelsesmuligheder
  • Godt redskab til at lære at svømme.
  • Dit barn lærer hurtigt at søge mod aquaormen for opdrift.

OBS! Vær klar til at hjælpe!

Ulemper:

OBS! Du skal som forældre konstant være tæt på dit barn, da det kan falde af aquaormen.

OBS! Tænk dig godt om ved kysten, da strøm, vind og bølger let river dit flydende barn med sig og væk fra dig, så pas på! Hav kun et barn med i vandet og vurder forholdene!



Opdriftsmiddel:Svømmeplader

Formål:At dit barn aktivt holder sig oppe ved hjælp af svømmepladen

Fordele:

  • Hjælper dit barn til opdrift, og dit barn skal aktivt holde ved pladen.
  • Kan anvendes til mange aktiviteter med fokus på balance og bevægelse i vandet.
  • Dit barn lærer hurtigt at søge mod svømmepladen for opdrift.

OBS! Vær klar til at hjælpe!


Ulemper:

  • Dit barn kan have svært ved at styre pladen samt holde balancen. Med din hjælp bliver det dog hurtigt en udviklingsmæssig fordel.

OBS! Du skal som forældre konstant være tæt på dit barn, da det kan falde af eller miste grebet i svømmepladen.

OBS! Tænk dig godt om ved kysten, da strøm, vind og bølger let river dit flydende barn med sig og væk fra dig, så pas på! Hav kun et barn med i vandet og vurder forholdene!

 





 
Ejstrupholm Svømmeklub | Nørholmvej 21 | 7361 Ejstrupholm | Tlf.: 26642075